Fredag morgen, det regnede, så vi tog bus 26 på arbejde. Bussen er fyldt med mennesker. Alle med en eller anden form for underholdning. Der bliver kigget i avis, tjekket e-mail, læst i bøger. Folk er stille. Jeg hører ipod imens bussen kravler op og ned af bakker, gennem lyskryds og over vandet.
Vi kommer frem til kontoret, klokken er lidt i ni. I receptionen sidder Jessie klar til at tage telefoner og sige godmorgen. Hun er en lille, tyk pige på 28. Hun har mange tatoveringer, ryger pot og i sidste uge var hun på stripklub med sin 18 årige lillebror. Vi lærer langsomt alle på kontoret at kende. De tager os med ud til frokost. Der er flere restauranter og takeaways her end vi kan nå at besøge på fire måneder. Det er slaraffenland. Afrikansk, thai, indisk, pakistansk, kinesisk, sushi, sandwichs, pho-supper, hotdogs, østers, pizza og burgers.
Idag er det Park(ing)-day. En international event startet i San Francisco i 2005. Regnen er stoppet, så vi cykler op ad bakke til Capitol Hill. Vi arbejder sammen med Streets for All på en byggetomt. Denne dag er byggetomten et offentligt byrum overtaget af byens beboere. Her kan man få lavet et "Undrivers Licence", reparere sin cykel, høre om urban gardening, få udleveret frø-bomber osv.
I vores bod har vi petangue og man kan skrive med whiteboard marker på de fine skilte som Simon har fremstillet til formålet. Den sorte rasta på billedet er en af de mange hjemløse mennesker i Seattle. Han stod længe og kiggede på vores stand og jeg fik ham til at skrive sin mening. Han brugte lang tid på at bestemme sig for hvad der skulle stå og endnu længere tid på at skrive det ned.
Det er blevet Fredag nat, vi har været ude og drikke øl med Dave, vores chef. Jeg faldt selvfølgelig i søvn halvvejs inde i den tredje kande øl. Det har været en skøn dag. Nu kører jeg i silende regn, ned af bakke, hjem til min seng i Wallingford.
No comments:
Post a Comment