Jord+Mand+Landskab=Turenscape

"Nature, Man, and Spirits as One is the philosophy
underlying all of Turenscape’s designs. Tu-Ren is two characters in Chinese. Tu means dirt, earth, or the land while Ren means people, the man or human being. Once these two characters come together, Turen, it means earth man, a relationship between land and people. The firm’s philosophy is to create this harmony between land and people."
- Turenscape

SvR skal i samarbejde med Turenscape komme med et forslag til den nye havnefront i Minneapolis.
Derfor får vi torsdag fint besøg på tegnestuen. Dr. Kongjian Yu fra Folkerepublikken Kina. Dr. Yu er grundlæggeren af Turenscape, en integreret landskabs- byplanlægnings- og bygnigsarkitekt tegnestue med intet mindre end 500 ansatte... Bjarke Ingels gå hjem og læg dig. Deres projekter sætter mange gange fokus på det der har været og hvordan vi anvender det i landskabsarkitekturen.  Med deres projekter ser man gang på gang hvordan de bruger nedslidte skrammelpladser eller gamle havnearealer og skaber en smuk blanding af naturlige habitater og urbane strukturer. Jeg synes personligt at denne blanding er meget fascinerende. De har blandt andet stået for at omforme et gammelt havneområde i Shanghai op til world expo. Her går regnvandshåndtering, spildevandsrensning, det urbane udtryk og promenaden hånd i hånd.

Shanghai, Houtan havneområde før arbejdet påbegyndtes.

Det er på mange måder løsninger som jeg føler vi står foran, såvel på tegnestuen i Seattle, men i høj grad også i København. Omend budgettet på denne kraftdemonstration (World Expo) nok ligger i den tunge ende er der stadig mange fine eksempler på hvordan man har anvendt allerede eksisterende bygninger, moler osv. til at forstærke udtrykket af det postindustrielle. Netop industrien er jo en stor del af den moderne kinesiske historie.

Houtan Park, græsmole.

Long sleeve dance.

Også i andre projekter kan man se hvordan tegnestuen forholder sig poetisk til historie, landskab og sammensmeltning af natur, kultur og urbanitet.
Alle billeder er tyvstjålet fra Turenscape.











 

Long Sleeve Skywalk, Suining.

Halleluja Concert Hall, Wulling River

Rismarker på Shenyang Architectural University

 

Man høster som man sår.

27%

Så kom den første sne også til Seattle, ikke fordi den bliver liggende, men i bjergene er der omkring 1 meter, så forhåbentligt kommer vi ud på snowboard inden vi drager mod dk.
Der har været stille på bloggen i noget tid nu, det betyder imidlertid ikke mangel på aktivitet i Seattle. Den sidste måneds tid har jeg indimellem lange arbejdsdage og festivitas haft besøg fra Danmark. I slutningen af oktober kiggede min kære moder og lillebror forbi. I de to sidste uger har min kæreste været her. Jeg vil ikke belemre jer med alt for mange "og så var vi der og så det... og det... og det...", så derfor kommer der lige en lille fotoserie som i kan hygge jer med i den kolde tid(klik på billedet). Vi ses snart derhjemme til sild og snaps.

Små grå mænd

Vi kom hjem fra Portland og Nate havde købt legetøj til os...

Burnside

"...I think one of the reasons some people didn't want to do anything under the Burnside Bridge was because it was nasty. Nasty as in old syringes, dirty mattresses, crapped in clothes, thick dust on the wall, and sketchy people wandering around. It was also someplace you didn't want to be caught alone at night. The crime rate in the area was very high..." -weekend warrior

En eksplosion af cement, skatere, sex drugs and rock'n'roll: Burnside.
Vi tog turen derned med vores kammerat Taj, som studerer landskabsarkitektur her i Seattle, men er opvokset i Portland, Oregon.
Anledningen var den årligt tilbagevendende Halloween/fødselsdagsfest for denne pragtperle af et "DIY"-projekt. Vi brugte en hel dag og det meste af natten på dette sted der emmede af forgangne tider og dedikation i en grad der sjældent er set lige.
Ved ankomst var der allerede godt pakket på arealet og skateboards med udklædte locals fløj igennem luften, så det var med at se sig for. Vi fandt et hjørne hvor vi kunne nyde de medbragte dåseøl i vores brune papirsposer. Arrangementet bar præg af at være "DIY", der var ud over et par hardcore speedmetal bands, ikke lagt noget særligt program for dagen, så det var meget op til en selv hvad man gjorde det til. En lille pavillion var sat op, her kunne man se billeder og video fra "gamle dage" i Burnside.
Det var noget af en blandet forsamling, og der var alle mulige typer. Vi stødte i løbet af dagen og natten ind i en tørstig ølstjælende local, flere hjemløse skatere, en sexfikseret dame på lsd, ejeren af et skifirma med store planer om at overtage verdensmarkedet, freestyle rappere for blot at nævne et par stykker fra det farverige persongalleri. Generelt for det hele var at alle var utroligt snakkesalige og imødekommende overfor os og at vi kom fra den anden side af jorden for at fejre Burnside.

Burnside skateparken er placeret under den tæt trafikerede Burnside Street i Portland. Stedet var tidligere ikke meget andet en end parkeringplads anvendt som ophobningssted for skrald, duelort og andre spændende ting. Omkring Halloween 1990 blev et par skatere enige om at anvende nogle sække cement til at forme en bank(skater-slang for en bakke) på dette gudsforladte sted... og kimen til Burnside skateparken var lagt. Når man kommer til stedet idag skal der en del fantasi til for at kunne forestille sig hvordan det så ud dengang for 20 år siden hvor der ikke var nogen der ville røre stedet med en ildtang.

1990 - Burnside Project

Halloween 2010

Siden dengang i starten af 90'erne er der blevet kørt mange tons cement og sten til stedet og idag er den omkring 1000 m2 store park blevet et monument og tilløbsstykke for skateboardere fra hele verden.
Læs mere om Burnside projektet her.

Bispeengbuen, Kbh.

I København har vi Bispeengbuen, som er et fint eksempel på hvordan det kunne have set ud, og jeg tror blot det er et spørgsmål om tid før vi ser nye tiltag i området. Faktisk lå der indtil for ganske få uger siden en skatepark på en gammel ikke anvendt frakørsel ved Fuglebakken station, X-Hall.

X-Hall

Bellstreet - Modelbyggeri

Så er vores model endelig blevet færdig. Efter en travl uge hvor vi har brugt mange timer i Metrix med lugten af brændt acryl i næseborene. Endelig pris blev omkring 500 $. Her kommer lidt billeder af de afsluttende øvelser samt det endelige resultat.

Laser-sci-fi-model

På tegnestuen er vi gået igang med et ret interessant projekt. Vi er blevet sat til opgave at skabe en model af et af tegnestuens hovedprojekter. Området der er under udvikling er en centralt placeret gade, Bell Street, i Seattle.
Det specielle ved modellen er at den skal vise hvordan designet på overfladen forholder sig til rørlægningen under jorden. Modellen bliver lavet i plexiglas, så man på den måde kan se hvad der fåregår under overfladen. Plexiglasset får vi skåret ud med laser hos Metrix. Metrix er en butik fyldt med dimser, dingenoter og hardcore nørder. Et sjovt sted med mange muligheder for at udfolde sig kreativt ved hjælp af elektroniske gadgets. De havde for eksempel en robot der kunne printe nye roboter... rent sci fi!

Simon, Nate og Nivah bag kameraet brainstormer.

 Første lasercut viser overfladen af gaden med huller hvor der kommer til at være regnvandshåndtering.

Flyttedage

Der har være travlt og defor har bloggen været nedprioritere. Vi flyttede i mandags fra vores store hus i Wallingford. Der havde vi boet med en ældre trompetspillende herre, Lauren Anderson. Han var 64 og var fraskilt på 10. år. Efter et par år alene i det 250 m2 store hus blev han efter min overbevisning træt af at bo alene og besluttede sig for at begynde at tage lejere ind som en del af "familien". Simon og jeg var nummer 35 der boede der. Huset var egentlig fint, men det var lidt som om vi ikke kunne tilpasse os og faktum var nok i sidste ende at Lauren var mest glad for at have damer boende. Han fortalte selv om dengang han havde tre piger i huset på samme tid, de var hans "three angels". Men for at gøre en lang historie med op og nedture imellem os besluttede vi at flytte.

Vi havde dagen efter indflytningen hos Lauren fået tilbudt en penthouse på toppen af Fremont. En af vores studiekolleger fra college of build invironments (pendant til skov og landskab red.) skulle tilbringe efteråret i Kroatien, så han stod med håret i postkassen og havde mange penge ude at svømme hvis han ikke fik lejet sin lejlighed ud.

Så nu er vi altså blevet indlogeret i en lejlighed med udsigt over den vestlige del af Seattle, Ballard, med havneindsejling og de smukke Olympic Mountains. Udsigten er fantalastisk dejlig!!! Fredag aften fejrede vi vores nye sted med rødvin på terassen og lækker hjemmelavet mad.

Here's Johnny

Anno 2010

Anno 1980

Johnny og konen

En dejlig solskinsweekend med 25 grader, det skulle udnyttes. Vi kørte igennem bjergene og nød den friske luft, vidt strakte nåletræsskove, bjørne med unger, den fantastiske udsigt og amerikansk diner kultur. Vores destination var bjerget Mount Hood, som ligger 4 timers kørsel fra Seattle.

Vi kørte op ad bjergets sidste meter med tæt bevoksning. Omgivelserne skiftede brat udseende og landskabet  blev mere goldt og klippefyldt. Foran os tronede det store grå Timberline Lodge, jeg havde totalt déjà vu. Havde det på en mærkelig måde som om jeg havde været på denne ugæstfrie bjergside før. Det havde jeg også, på en måde. Lidt hjernegymnastisk fik mig frem til svaret; Timberline Lodge blev brugt til de udendørs optagelser i Stanley Kubrick's psykologiske gyser "The Shining"(2:44). Filmen er bygget over bogen af samme navn skabt af Stephen King. Se den hvis du tør!

Billeder fra park(ing) day

Regnvejr

Op ad bakke, dem er der mange af i Seattle. Når man bevæger sig rundt i byen bliver man hver gang overrasket over hvordan terrænet er så meget anderledes. Jeg forklarer næsten dagligt folk herovre, at i København har vi kun én bakke; valby bakke. Jeg er glad for mine 18 gear. Det er hårdt at cykle opad, men også fedt, fordi man ved at man kommer til at køre nedad igen.

Fredag morgen, det regnede, så vi tog bus 26 på arbejde. Bussen er fyldt med mennesker. Alle med en eller anden form for underholdning. Der bliver kigget i avis, tjekket e-mail, læst i bøger. Folk er stille. Jeg hører ipod imens bussen kravler op og ned af bakker, gennem lyskryds og over vandet.
Vi kommer frem til kontoret, klokken er lidt i ni. I receptionen sidder Jessie klar til at tage telefoner og sige godmorgen. Hun er en lille, tyk pige på 28. Hun har mange tatoveringer, ryger pot og i sidste uge var hun på stripklub med sin 18 årige lillebror. Vi lærer langsomt alle på kontoret at kende. De tager os med ud til frokost. Der er flere restauranter og takeaways her end vi kan nå at besøge på fire måneder. Det er slaraffenland. Afrikansk, thai, indisk, pakistansk, kinesisk, sushi, sandwichs, pho-supper, hotdogs, østers, pizza og burgers.

Idag er det Park(ing)-day. En international event startet i San Francisco i 2005. Regnen er stoppet, så vi cykler op ad bakke til Capitol Hill. Vi arbejder sammen med Streets for All på en byggetomt. Denne dag er byggetomten et offentligt byrum overtaget af byens beboere. Her kan man få lavet et "Undrivers Licence", reparere sin cykel, høre om urban gardening, få udleveret frø-bomber osv.
I vores bod har vi petangue og man kan skrive med whiteboard marker på de fine skilte som Simon har fremstillet til formålet. Den sorte rasta på billedet er en af de mange hjemløse mennesker i Seattle. Han stod længe og kiggede på vores stand og jeg fik ham til at skrive sin mening. Han brugte lang tid på at bestemme sig for hvad der skulle stå og endnu længere tid på at skrive det ned.

Det er blevet Fredag nat, vi har været ude og drikke øl med Dave, vores chef. Jeg faldt selvfølgelig i søvn halvvejs inde i den tredje kande øl. Det har været en skøn dag. Nu kører jeg i silende regn, ned af bakke, hjem til min seng i Wallingford.

Photoshop Monkey...

Tegnestuen vi arbejder hos hedder SvR Design, de arbejder meget med regnvandshåndtering, og i det hele taget hvad de kalder "low impact development". Det første projekt jeg blev sat igang med var en lille renderingsopgave på et projekt i det sydlige Californien.

View Larger Map

Take one

Vi har været her en uge nu. I Seattle, Washington, USA. Byen er kendt som en af de mest "europæiske" i landet. Befolkningen er hvid, mange bruger offentlig transport eller cykler til og fra arbejde. Byen er grønnere end de flest og er omgivet af vand, bjerge og skøn natur. Når det er sagt, er Seattle en by hvor kapitalen trives, det er amerika i en nøddeskal. Med Interstate 5 der skærer gennem byen som en bred flod af trafik mellem Downtown og hipsterkvarteren Capitol Hill. På havnefronten går man få meter fra Alaskan Way. Den stod færdig i 1953 og er en larmende viadukt i to etager som leder trafiken vest om Downtown. Biler og busser fylder meget i bybilledet. Den offentlige transport i byen er hovedsageligt busser og for et år siden blev light rail - et tog - sat ind mellem Downtown og Seatac Airport. Dermed kan man komme hurtigt og let fra lufthavnen til møde i bussines kvarterets skyskrabere.

Når jeg kigger ud af vinduet om morgenen er der morgentrafik og kø på den store I-5 bro der går over Lake Union. Jeg bor 5 blokke fra broen, så lyden af de mange morgenfriske, hårdtarbejdende biler når også min lejlighed. Lyden af manden ovenpå som løfter sine vægte går også gennem gulvet. BUM, Bum, klink.... nye vægte på og fortsæt med morgentræningen. Han er vel sidst i 60erne og ejer en bus, som han kører turister rundt i. Når man kører i bus hele dagen må man jo holde sit legeme i gang på anden vis.

Lige uden for døren ligger The Burke Gilman Trail. Stien løber langs søen gennem Seattle og har en total længde på 43 km. Om morgenen og sidst på eftermiddagen er der en livlig trafik af cyklister der bevæger sig til og fra arbejde, om aftenen er den tæt med motionister i alle aldre. Damer, herrer, unge og gamle, folk med det rigtige træningstøj. Påklædningen virker vigtig her. Ud af de mange tusind cyklister der hver morgen bevæger sig i samme retning som mig på cykel, ind til byen, er der en meget lille procentdel der ligner mig. Jeg er iført det tøj jeg går i til daglig; sneakers, jeans, t-shirt, trøje, hjelm og jakke hvis det er koldt. Hovedparten af de amerikanske cyklister ligner nogen der er kørt forkert i Touren; 1000$ cykler, svedtransporterende tøj fra top til tå, click-in-sko, hjelm (ofte med et lille sidespejl). De overhaler og bryder sig ikke om at jeg kører stærkere end dem. Jeg ligner tydeligtvis ikke en cyklist i Seattle.